Transportbetjent

0

Om jobbet

I jobbet som transportbetjent udfører du en vigtigt samfundsopgave, og agerer som bindeled mellem fængsel og omverden. Du arbejder tæt med fængselsbetjente, politi og myndigheder, og sammen i er ansvarlige for, at sikkerheden og trygheden er i top. Dit job består i, at transportere og bevogte indsatte i retten eller lignende. Derudover vil du også kunne løse opgaver som visitation, adgangskontrol eller andre form for sikkerhedsmæssige opgaver, hvis det skulle blive nødvendigt.

Siden 2018 har Kriminalforsorgen varetaget størstedelen af politiets arrestanttransporter, hvilket betyder at de nu både har ansvaret for sikkerheden ved transport af dømte, samt ansvaret for arrestanter. Derfor er denne uddannelse blevet aktuel, da den er skræddersyet til jobbet, og har stor fokus på sikkerhed, bevogtning og transport.

Som transportbetjent vil arbejdsplads være mangfoldig med plads til alle. Styrken er forskellene og de individuelle kompetencer. På arbejdspladsen er der folk med forskellig baggrund, erfaringsniveau og evner. Især dine faglige og personlige kompetencer vil være ekstremt vigtige i jobbet som transportbetjent. Det er vigtigt, at understrege at jobbet både kræver fysisk og psykisk hårdhed. Derfor vil der blive stillet store krav både før, under og efter uddannelsen, for at sikre at du er den rette til jobbet.

Jobbet som transportbetjent består af følgende arbejdsopgaver:

  • Tæt samarbejde med politi, domstole og andre myndigheder
  • Du bliver ansvarlig for sikkerheden omkring dømte eller varetægtsfængslede når de bevæger sig uden for fængslet eller arresten
  • Du er den udøvende myndighed for samfundet og kører udrykningskørsel
  • Du tager ansvar og løser vigtige problemer
  • Skiftende hverdag, som er uforudsigelig med nye udfordringer hver dag
  • Tæt samarbejde med dine kollegaer, og i fællesskab løser i opgaverne

I Kriminalforsorgen får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og med tiden gøre karriere inden for en lang række forskellige fagområder.

Efter du er færdiguddannet transportbetjent, og har været i arbejdet i 1 år, kan du videreuddanne dig til fængselsbetjent på blot 1 år.

Om uddannelsen

Uddannelsen til at blive transportbetjent tager 2 år, og består af 3 måneder på skolebænken og 1 år og 9 måneder i praktik hos en transport- og bevogtningsenhed. Undervisningen foregår på skoler i Hovedstadsområdet. Det første år består af 3 måneders skoleundervisning og praktikforløb 1, mens det andet år består udelukkende af praktikforløb 2.

I løbet af din tid i praktik, vil du deltage på følgende kurser, som har til formål at klæde dig bedst muligt på til dit fremtidige job:

  • Udrykningskørsel
  • Arbejde med mennesker med misbrug og sindsforstyrrelser
  • Fremmedsprog med basalt ordforråd som kan være jobrelevant i fremtiden

Efter du har gennemført uddannelsen på 2 år, vil du være sikret et job som transportbetjent hos Kriminalforsorgen. Når uddannelsen er endt og du har arbejdet 1 år som transportbetjent, kan du læse videre til fængselsbetjent. Du får din merit fra transportbetjent-uddannelsen overført, så overbygning til at blive fængselsbetjent kun tager 1 år.

Der stilles følgende krav til dig, for at du kan blive optaget til uddannelsen som transportbetjent:

  • Have haft kørekort i minimum 3 år
  • Være lovlydig – du respekterer love og regler
  • Være født i et EU land
  • Fysisk god form, samt psykisk og fysisk godt helbred
  • Førstehjælpskursus som er maksimalt 3 år gammelt
  • Relevant erhvervserfaring eller gennemført enten erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller have haft Dansk C, Samfundsfag C, Engelsk C og et valgfag på C-niveau + 3 års erhvervserfaring

Derefter skal du bestå den fysiske test, 2 online tests og deltage i et personligt interview, så Kriminalforsorgen kan få et indtryk af dig og dine færdigheder.

Ansættelsesforhold som transportbetjent

Under dit 3 måneders skoleforløb, vil du modtage SU. I den resterende tid, hvor du er i praktikforløb vil du modtage løn. Som transportbetjent bliver du ansat på overenskomst, hvor lønnen består af en basisløn og en tillægsdel. Basislønnen for en transportbetjent under uddannelse udgør ca. 20000-20900 kr. om måneden. Som færdiguddannet transportbetjent stiger din løn, og du vil komme til at ligge på mellem 22400 kr. og 23500 kr. om måneden. Derudover kommer tillæg, som dækker over arbejdstillæg, lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Tillægget træder i kraft, ved vagter på ubekvemme tidspunkter, og på søn- og helligdage. Tillæggets størrelse afhænger naturligvis af din vagt. Derudover kommer der et pensionsbidrag på 15% af basislønnen.

Du vil som transportbetjent kunne risikere, at møde varierende arbejdstider, men de fleste af transportbetjentenes opgaver på sjælland vil være i hverdage og ligge i tidsrummet 07.00 – 18.00. Dog kan vagter starte tidligere, hvis opgaven kræver det. I Jylland vil vagterne ligge i hverdagene i tidsrummet 06.00 – 18.00. Derudover kan der forekomme aften- og weekendvagter.

Fysisk test

For at blive optaget som transportbetjent skal du bestå den fysiske test. Efter du har sendt din ansøgning, vil Kriminalforsorgen vurdere dine kvalifikationer, og opfylder du disse, vil du modtage et link med tilmelding til den fysiske test.

Den fysiske test har til formål, at sikre at teste dine fysiske evner, hvilket dækker over din koordinationsevne, styrke og kondition. Testen består af 3 dele.

  • Opvarmning
  • Shuttle run
  • Almen styrke

Opvarmningen består af et program på 17 minutter, hvor du bliver testet inden for områder som kondition, koordinationsevne, bevægelighed, balance og styrke. Der bliver her lagt vægt på, at du kan modtage instruktioner og udføre dem korrekt.

Shuttle run er en form for bip-test, hvor du starter med at løbe 20 meter på en hastighed på 7,5 km/t. Farten øges herefter med 1 km/t hver andet minut. Løbet styres af en bip lyd, som angiver hvornår du skal vende efter de 20 meter. Kravene er, at kvinder skal kunne løbe i 8 minutter mens mænd skal kunne løbe i 10 minutter.

Den almene styrke del består af fysiske øvelser som armstrækninger, rygbøjninger, mavebøjninger og englehop.
Kravene til kvinder er således:

  • 10 armstrækninger på 45 sekunder med knæene hvilende på jorden
  • 12 mavebøjninger på 45 sekunder
  • 12 rygbøjninger på 45 sekunder
  • 15 englehop på 45 sekunder

Kravene til mænd er således:

  • 10 armstrækninger på 45 sekunder
  • 15 mavebøjninger på 45 sekunder
  • 15 rygbøjninger på 45 sekunder
  • 20 englehop på 45 sekunder

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here