Der findes to forskellige typer af uddannelser for at blive vagt. En Grundlæggende vagtuddannelse og en Sikkerhedsvagtuddannelse, hvoraf den grundlæggende vagtuddannelse tager 20 dage mens uddannelsen til sikkerhedsvagt tager 2 år. Herunder vil de to uddannelser bliver gennemgået, og du vil efter at have læst dette være meget klogere på, hvad de hver især står for og hvilke arbejdsopgaver du kan komme til at arbejde med bagefter.

Grundlæggende vagt

Uddannelsen som grundlæggende vagt er et forløb, hvor du i 20 dage er under uddannelse før at du kan kalde dig grundlæggende vagt. For at kunne deltage på uddannelsen skal du forhåndsgodkendes af politiet. Uddannelsen er et grundforløb, hvor du får kendskab til de meste grundlæggende vitale elementer og opgaver som vagt.

På den grundlæggende vagtuddannelse lærer du, at løse almindelige vagtopgaver fagligt korrekt og i henhold til den pågældende lovgivning på området. Efter de 20 dage vil du have berørt følgende emner: vagtfunktioner, service og kvalitet, lovgivning, rapportering, personlig sikkerhed, kommunikation, konflikthåndtering og førstehjælp. Kurset afsluttes med en praktisk og teoretisk prøve, om begge skal bestås for at opnå vagt certifikatet.
Herefter vil du være egnet til, at varetage opgaver som dørmand (kræver dørmandskursus), ronderende vagt, alarmpatrulje, værditransportør, butikskontrollant, servicevagt eller personbeskyttelse.

Sikkerhedsvagt

Sikkerhedsvagtuddannelsen er en 2-årig uddannelse, som giver en grundlæggende viden om sikkerhed, alarmer og overvågning. Uddannelsen består af et grundforløb, samt et praktik og skoleforløb, hvor du som vagt får mulighed for at prøve dine færdigheder af i praksis. Til slut afsluttes uddannelsen med en svendeprøve. Denne kombination af både skole med teoretisk undervisning, samt praktik klæder dig godt på til dit fremtidige job. Du får i løbet af uddannelsen

Adgangskravene er 9/10. klasse med bestået i dansk og matematik. Under grundforløbet er det muligt at modtage SU, mens der i praktik- og skoleforløb vil blive udbetalt elevløn efter aftale.

Som uddannet sikkerhedsvagt vil du komme til, at arbejde med sikkerhed og overvågning. Under uddannelsen lærer du at håndtere og benytte udstyr, som er med til at forhindre hærværk, brand og tyveri. En del af at arbejde som sikkerhedsvagt, er også evnen til at skrive rapporter omkring hændelser og situationer, som du har observeret. Jobbet som sikkerhedsvagt er et aktivt job, og det er derfor essentielt at du er i fysisk god form. Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og optræde myndigt.

Har du lyst til, at vide mere omkring dine fremtidige arbejdsopgaver, så kan du læse mere her.

Abexa Security Vagt Uddannelse – Ekstra uddannelse

Abexa er et dansk vagtfirma som tilbyder efteruddannelse for vagter, hvor de optimerer dine færdigheder og klæder dig endnu bedre på til fremtidige problemstillinger. Hos Abexa anvender de ekspertviden fra psykologer, instruktører og fagfolk, som alle er med til at højne niveauet af deres efteruddannelse. Denne kombination af eksperter gør, at du som vagt får nogle ekstra værktøjer at arbejde med når du er på job. Disse værktøjer forbedrer dine evner til at løse konflikter, og bevare overblikket og roen i ekstra pressede situationer.

Abexa tilbyder deres egen løsning kalder, Crowd Security, som er en uddannelse hvor Crowd Safety og Security service er kombineret. Uddannelsen varer ca. 65 timer, og derudover er det naturligvis muligt at købe ekstra undervisning alt efter ens behov. Uddannelsen er meget intensiv, og der bruges meget energi på at overføre den teoretiske viden til praksis.

Denne efteruddannelse som Abexa tilbyder er helt unik og skræddersyet præcist til dig og dine behov. Ingen er ens, og derfor skal en efteruddannelse formes præcist efter dine præferencer siger de. Du kommer altså rigtigt meget i fokus, da du har mulighed for at præge dit eget uddannelsesforløb.

En uddannelse hos Abexa kunne eksempelvis bestå af følgende elementer:

  • Scenarie træning
  • Konflikthåndteringskursus – adfærd, kropssprog og kommunikation
  • Psykologi
  • Håndtering af narkotika påvirkede personer
  • Genkendelse af narkotika påvirkede personer
  • Verbal og fysisk konflikthåndtering

Abexa er meget bevidst om dine behov og har blandt andet lavet løsninger til deres kunder indenfor områder som eksempelvis koncerter. Her er der blevet gået i dybden med ting som, publikums typen, koncertområdet og publikums flow. Alt dette for at få forståelsen af, at hver enkelt situation kan være forskellig, og dermed sikre at du uanset situationen er klædt bedst muligt på.

Denne uddannelse er altså med til, at forbedre dine kompetencer og give dine kunder/gæster en endnu bedre oplevelse.

Du kan læse mere om Abexa og kontakte dem her.

Hvor læser man til vagt?

Går du med drømme om, at komme til at arbejde som vagt? Så bør du vide, at der findes to typer uddannelser for vagter. Den grundlæggende vagt og sikkerhedsvagt er dine to muligheder. Den grundlæggende vagt er en kortere uddannelse, hvor man får lov til at snuse til de vigtigste elementer. Derimod er sikkerhedsvagten en længere uddannelse på to år, som kvalificerer dig til at søge arbejde hos både det private og offentlige efter.

Grundlæggende vagt

Den grundlæggende vagtuddannelse har en varighed af 20 dage, og består af en teoretisk og en praktisk prøve. Under uddannelsen får man undervisning i, at håndtere vagtopgaver fagligt- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Efter uddannelsen har man som vagt kendskab og viden indenfor områder som b.la. vagtfunktioner, sikkerhed og konflikthåndtering.

Den grundlæggende vagtuddannelse kan læses følgende steder:

  • Valby på NEXT Uddannelse København
  • Aarhus på Aarhus Tech
  • Aalborg hos AMU Nordjylland
  • Roskilde på Zealand Business College
  • Vordingborg på Zealand Business College
  • Slagelse på Zealand Business College

(Bemærk at vi opdaterer listen løbende)

Sikkerhedsvagt

Uddannelsen til at blive sikkerhedsvagt er en 2 årige uddannelse, som giver dig de nødvendige redskaber og færdigheder til at kunne varetage en lang række forskellige opgaver som vagt. Under uddannelsen får man kombineret både teoretisk og praksis på bedst mulig vis, da forløbet består af et grundforløb, et praktikforløb og et skoleforløb. Uddannelsen består af 2 Grundforløb. Grundforløb 1 kan læses på alle erhvervsskoler i Danmark.
Grundforløb 2 kan læses følgende steder:

  • Aarhus på Aarhus Tech
  • Odense på Syddansk Erhvervsskole
  • Glostrup hos NEXT Uddannelse København
  • Roskilde på Zealand Business College
  • Vordingborg på Zealand Business College
  • København hos SUS Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat

Vil du vide mere om uddannelserne kan du finde mere information i vores artikel “Hvordan bliver man vagt?” som findes her.
Derudover kan du også læse mere om, hvilke arbejdsopgaver du som vagt vil varetage her.

6 KOMMENTARER

  1. Kan man tag vægt kursus hvis man ikke har plet på, men går væk om 1 års tid, fordi jeg ønsker og være bagt. Derfor ønsker jeg og tag det nu

  2. Muligheder for job efter henholdsvis sikkerhedsvagt og grundlæggende vagt? Tænker det må være svært at finde job når man kun har 20 dages uddannelse i forhold til dem der har 2 år?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here